torsdag, juni 27, 2002

Den nye pornobølge på nettet. Læs Hotwired: When Sub-Pop Meets Porn
The new generation of music-subculture-styled adult sites feature models who are more likely to be purple-haired, pale and slightly potbellied.

onsdag, juni 26, 2002

Steve Outing om hvordan aviser kan udnytte blogs. Læs: Board The Weblog Bandwagon Now, Please
Larry - nu med Linux
Har lige været til IT-branchens omrejsende tivoli - Oracle World - og hørt oraklet Larry Ellison. Oracle har indgået et samarbejde med Intel og Linuxfirmaet Red Hat, og derfor prædikerede Larry Linux i clusters som modsvar til IBM/Unix/Microsoft. "Faster, more reliable and cheaper", lød det fra denne noget selvglade mangemilliardær, der lovede at være tro mod open source miljøet. Han kunne starte med at stille sin private jet til rådighed :-). Larry Linux blev introduceret af en halv times partybånd fra en af Oracles personalefester - eller sån' lød det i hvert fald. Men hverken Larry eller den danske direktør Peter Perregaard dansede disco. Når alt kommer til alt er Oracle World godt nok camufleret som Tivoli, men det er endnu en konference i Bella Centret fuld af blåskjorter med bærbare pc'ere, der mener at have fundet svaret på alle dine trængsler i en e-bizz løsning. Nogle gange bliver jeg bare SÅ træt så træt så træt - men som William S. Burroughs engang sagde/skrev i bogen "The Western Lands": "You have to be in Hell to see Heaven." I aften går jeg til Oracle fest i Forum med Safri Duo - rygtet vil vide, at der er fri bar - skål og tak til Larry Linux.....

fredag, juni 21, 2002

Robot søger frihed
After four months of entertaining humans, Gaak the predator robot yesterday did what all the best robots do in science fiction: he copied his masters' most basic instinct and made a dash for freedom.
Læs hele artiklen i The Guardian

tirsdag, juni 18, 2002

Mandag den 24. juni klokken 09.30 og tirsdag den 25.juni klokken 09.30 kører Danske Dagblades fogedbegæring mod Newsbooster.com.

Nicolai Lassen, redaktør på Newsbooster.com vil meget gerne se dig og alle andre fortalere for internettet på tilhørerpladserne. Københavns Byret har tildelt sagen om de "DYBE LINKS" et af deres størreste retslokaler (RETSLOKALE NR. 16). Der er gratis adgang og god plads.

Nicolai Lassen skriver til FunzaFunza:
"Danske Dagblade har anlagt denne meget langstrakte fogedretssag mod Newsbooster.com. Målet med et eventuelt fogedforbud mod Newsbooster.com er at kunne bruge denne sag som international præcedens i dagbladenes videre kamp for at kontrollere herredømmet over internettets kommercielle udvikling. Danske Dagblade forsøger med deres meget betydelige økonomiske styrke, at ”tryne” en lille visionær frontløber, som Newsbooster.com. Hvis det lykkes i Fogedretten den 24 og 25 juni, vil det få meget alvorlige konsekvenser for den kommercielle udvikling i alle danske virksomheder. Internettet mister sin vitale betydning, ikke kun for de danske brugere, men for alle brugere over hele verden. Newsbooster.com støttes af meget brede kredse over hele verden. Herhjemme støttes Newsbooster af blandt andet IDG A/S, (avisen ComputerWorld), Infopaq A/S og Visator ApS. Fogedbegæringen mod Newsbooster.com, er en af de mest principielle retssager som i mange, mange år er blevet behandlet i Danmark.
Kom og støt op omkring friheden på Internettet. Trods Danske Dagblade, der forsøger at knægte ytringsfriheden og newsbooster.com."

Hele sagen Newsbooster.com vs Danske Dagblade er lagt ud på newsbooster.com

Udvalgt international dækning af sagen

fredag, juni 14, 2002

European Digital Rights: an international civil rights organisation for the internet

European Digital Rights (EDRi), an international civil rights organisation for the internet, has been founded during a meeting in Berlin on June 8, 2002. Ten privacy and freedoms organisations from seven different countries in the European Union have joined forces and founded European Digital Rights to defend the civil rights of citizens in Europe in the digital age of information- and communication technology. EDRi will be based in Brussels.
Læs mere

onsdag, juni 12, 2002

Multiemedieprofessor Lars Qvortrup skriver om Brian Mikkelsen og den digitale kunst i Information:
"Banebrydende værker som Hotel Pro Formas Site Seeing Zoom, Boxigangas interaktive sonet Reality Revisit eller Oncotypes interaktive roadmovie Box Junction – for ikke at tale om miljøet omkring Art Crash i Århus eller Dansk Institut for Elektroakustisk Musik, DIEM, sammesteds eller Deadline, der laver banebrydende computerspil, Artnode, Superflex osv. – skal tilsyneladende være monumenter over de forspildte muligheder.
Over initiativer, som ikke skulle være. Over et miljø, som nu tørrer ud, og som må klare sig ved at flytte til udlandet eller ved at finde på andre aktiviteter. Fordi kulturministeren tilsyneladende ikke interesserer sig for den digitale kunst, det interaktive design, computerspillene og hjemmesiderne. Og fordi den nye kunststøttestruktur med fire søjler: Litteratur, billedkunst, teater og musik, indtil nu ikke har demonstreret, at der er plads til eller bevågenhed over for alt det, der ligger mellem søjlerne."
Læs hele artiklen hos Information.

mandag, juni 10, 2002

NYT OPERATIVSYSTEM UDEN BAGDØR
Frankrig og England har de mest restriktive regler for anvendelse af kryptering i EU. I denne måned træder den tredje del af den britiske RIP-lov (Regulation of Investigatory Powers) i kraft, som betyder at politiet kan kræve, at mistænkte skal udlevere krypteringsnøgler. Hvis man nægter at udlevere sine nøgler, kan man risikere fængselsstraf.
Borgerretsaktivister, programmører og krypterings-eksperter under ledelse af matematikeren Peter Fairbrother har startet et projekt, som skal gøre det muligt for britiske borgere at kommunikere sikkert uden mulighed for aflytning. De har udviklet et operativsystem kaldet M-o-o-t, som skal frigives indenfor den kommende uge. Hensigten er at distribuere operativsystemet på cd-rom til pc og Mac. M-o-o-t kan kun startes når cd’en ligger i drevet. Foruden krypteringsprogrammet har man bl.a. adgang til en tekstbehandling og et mailprogram. M-o-o-t bruger ikke temporære filer og krypterer alle data med engangsnøgler, som opbevares på servere med krypteret FTP-adgang udenfor England. Filer gemmes med det såkaldte Steganographic File System, som sørger for at filerne ligner tilfældige data. Lovkravet om udlevering af krypteringsnøgler omgås ved at brugeren slet ikke er i stand til at få fat i nøglerne. De brtiske myndigheder er naturligvis meget utilfredse. De mener at m-o-o-t vil kunne fostre meget illegal forretning. Læs mere hos New Sceintist

torsdag, juni 06, 2002

Danmark - Senegal: Danmark til fest i Pias kolonihavehus - først skærer vi i ulandsbistanden og så prøver vi at tæve dem i fodbold. Vi er en stolt nation. :-(