A new "Stop The Presses!" column by Steve Outing has been posted
on the Editor & Publisher Online Web site:
NEWS SITES NEED TO GET FLASH-Y
Multimedia Graphics Are Worth the Investment
[Wednesday, February 27, 2002]
Animated graphics and presentations -- most often produced using
the software application Flash -- haven't taken off in a big way
yet at news Web sites. They should, because they represent content
crafted with the capabilities of the Internet in mind.
Complete column.
torsdag, februar 28, 2002
mandag, februar 25, 2002
lørdag, februar 23, 2002
Fogh-regeringens forsøg på at gøre Danmark dummere og intellektuelt fattigere fortsætter. Alle der på nogen måde afviger fra Venstre-regeringens fantasiløse fiksering på bundlinien eller kan påklistres etiketten "ekspert" eller måske "intellektuel" eller blot "anderledes" skal rammes. Det ligner en strategi - nogen ville måske driste sig til at sige hetz og henvise til lignende begivenheder i verdenshistorien. Under alle omstændigheder er det udtryk for smålighed og mangel på fantasi.
Seneste angreb på fantasien og den frie intellektuelle virkelyst er varslet om lukningen af DIEM i Århus. Et internationalt anerkendt åndehul for eksperiementerende musik, der med garanti ikke bliver spillet i hjemmet hos hverken Fogh, Thor P., Kultur Brian (der elsker Supertramp tsk tsk), Pia K. eller hendes to mørkemænd; fætrene Langballe og Krarup.
Læs brevet fra DIEM:
EXIT DIEM
Danmarks eneste center for elektronisk musik trues af lukning.
I en tid hvor alle taler om betydningen af IT i almindelighed, og hvor der bygges bro mellem kunst og teknologi trues Danmarks eneste center for elektronisk musik nu af lukning. Statens Musikråd, som indtil nu har dækket 90 % af DIEMs budget, har meddelt at de ikke længere ser sig i stand til at til at yde tilskud til institutionen. Siden etableringen i 1987 har DIEM ellers været et af flagskibene i aksen mellem kunst og teknologi. Konsekvensen af denne beslutning vil på kort sigt betyde lukning af DIEM.
Historisk fejltagelse og international bekymring
»Vi forstår fuldt ud den vanskelige situation Musikrådet er blevet bragt i som en konsekvens af den ændrede finanslov for 2002. Alligevel vækker Musikrådets beslutning dyb undren i DIEMs bestyrelse. Vi mener at Musikrådet er i færd med at begå intet mindre end en historisk fejltagelse«, siger DIEMs direktør Wayne Siegel. Også internationalt vækker beslutningen bekymring. Den ankerkendte komponist Paul Lansky, professor i elektroakustisk musik på Princeton University siger: »DIEM er en højst professionel organisation i verdensklassen. Jeg håber, at der kan findes en måde at opretholde DIEMs bevilling på. Jeg taler også for mange af mine kollegaer når jeg siger, at vi alle vil være fattigere uden DIEM.«
Veteranen og væktslaget
En af veteranerne indenfor den elektroniske musik i Danmark, komponisten Fuzzy siger det ligeud: »Jeg er chokeret. At nedlægge Diem, som er en af Danmarks mest velfungerende og overalt i verden anerkendte Musikinstitutioner, er ikke at
skære i fedtlaget men at suge marven ud af knoglerne på en hel gren af dansk musikliv.« Og fra vækstlaget er bekymringen ikke mindre: » DIEM er om nogen den institution der fremover har mulighed for at opsamle og videreformidle den myriaderigdom af nyskabelser i det digitale felt som vi ser i disse år, ved at komme såvel det akademiske miljø som det nye vækstlag af helt unge electronica-drenge i møde«, siger Txture, alias Jakob Weigand Goetz.
Fra avantgarde til electronica
DIEM, Dansk Institut for Elektroakustisk Msuik har til huse i Musikhuset i Århus. DIEM er en selvejende institution, hvis formål det er at forbedre vilkårene for produktion, undervisning, forskning og opførelse af elektronisk musik i Danmark. Siden DIEM blev startet i 1987, på initiativ af Statens Musikråd, er der blevet satset præcist i bredden og DIEMs 2 studier har været åbne for komponister inden for alle genrer af elektronisk musik, fra avantgarde til electronica. Gennem de sidste år har DIEM bla. udviklet koncertserien »Biograf for Øret«, som netop kører i Filmhuset i København og Øst for Paradis i Århus, samt MIX den internationale festival for elektronisk festival, som var tænkt til at løbe af stablen igen til sommer.
Fra førerposition til bagerste felt
DIEMs forskningsprojekt Digital Dance, hvor lyden skabes af danserne og deres bevægelser, har været præsenteret ved gæstespil i bla. New York og Beijing. I september 1994 var DIEM vært ved den store 19. Internationale Computer Music Conference ICMC'94, hvor førende komponister og forskere fra hele verden mødtes i fem dage i Århus. »Elektroakustisk musik er et område i stor vækst, hvis betydning fortsat vil vokse i fremtidens musiklandskab. Danmark vil stå tilbage som et af de få vesteuropæiske lande uden et center for elektroakustisk musik«, siger Wayne Siegel, og han pointerer: »Lukningen af DIEM vil med andre ord bringe Danmark direkte fra en international førerposition til bagerste felt inden for en af fremtidens vigtigste områder af musik.«
For yderligere oplysninger kontakt DIEMs direktør Wayne Siegel på mobil 21768474, eller DIEMs administrator Hans Sydow på 26841267.
Med venlig hilsen
DIEM
Musikhuset
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Tel: +45 8940 9140
Fax: +45 8940 9130
diem@diem.dk
http://www.diem.dk
I disse dage modtager Statens Musikråd talrige støtteerklæringer til fordel for DIEM fra førende institutioner og personligheder fra hele verden. Her er blot et lille udpluk af dem som DIEM har modtaget i kopi:
³Vi skriver for at understrege hvor chokerede vi vil være her på IRCAM, hvis De vælger at bortskære tilskuddet til DIEM som et resultat af den danske regerings nedskæring af kulturmidler med 15%. At bortskære støtte til DIEM vil især være ubegribeligt netop nu, hvor DIEM har opbygget et fremragende internationalt renomé takket være afholdelse af den bedste konference for computermusik nogen sinde i 1994 og takket være højt estimerede projekter relateret til interkativ dans og musik. Vi vil indtrængende bede Statens Musikråd om ikke at lukke DIEM efter 15 års succes.²
Vincent Puig
Direktør for marketing og kommunikation
IRCAM, Paris
² DIEM er en højst professionel organisation i verdensklassen. Jeg håber, at der kan findes en måde at opretholde DIEMs bevilling på. Jeg taler også for mange af mine kollegaer når jeg siger, at vi alle vil være fattigere uden DIEM.²
Paul Lansky, komponist
Professor i musik, Princeton University, New Jersey, USA
²Jeg mener at det er regeringens pligt at rette blikket mod fremtiden, også når det gælder kunst. I den anledning er fremragende organisationer som DIEM helt afgørende når det gælder at være på forkant med udforskningen af lyd. Institutioner som DIEM er flagskibe, ikke kun i deres egne lande men på verdensplan.²
Jonty Harrison, komponist
Professor i komposition og elektroakustisk musik
University of Birmingham, UK
³Sidste vinter var CRM vært for et møde mellem euopæiske computermusik-institutioner. En lang række computermusikcentre deltog og DIEM blev af mange deltagere nævnt som en modelinstitution. Det vil skade hele det internationale fælleskab inden for computermusik at miste en af de førende institutioner på området, en institutution som gennem de sidste 15 år har arbejdet for udviklingen af musik, forskning og vor tids kultur. Jeg og CRMs stab beder jer om at undgå et sådant dramatisk tab.²
Laura Bianchini, direktør
Centro Ricerche Musicali, Rom
"Som chef for EMS (Elektroakustisk Musik i Sverige) i Stockholm , siden 1965 center for den elektroakustiske musik i Sverige, ved jeg hvilken betydning DIEM har haft og stadig har i det danske musikliv. DIEM er det nav, omkring hvilket den elektroakustiske musik drejer, og vores kontakt har været tæt og levende. Jeg tør ikke engang tænke på hvilke konsekvenser det ville kunne få for kunstmusikken i Dnmark, og det øvrige Norden, hvis DIEM forsvandt."
Ulf Stenberg, studiochef
EMS, Stockholm
²Ved at bortskære tilskud til DIEM vil Danmark miste et essentielt kontaktpunkt for elektronisk musik og nedbryde den viden inden for dette område som er nødvendigt for at opretholde Danmarks position inden for samtidsmusik. En organisation som DIEM kan ikke eksistere uden opbakning fra regeringen eller Statens Musikråd.²
Henk Heuvelmans, direktør
Stiftelsen Gaudeaumus, Amsterdam
Seneste angreb på fantasien og den frie intellektuelle virkelyst er varslet om lukningen af DIEM i Århus. Et internationalt anerkendt åndehul for eksperiementerende musik, der med garanti ikke bliver spillet i hjemmet hos hverken Fogh, Thor P., Kultur Brian (der elsker Supertramp tsk tsk), Pia K. eller hendes to mørkemænd; fætrene Langballe og Krarup.
Læs brevet fra DIEM:
EXIT DIEM
Danmarks eneste center for elektronisk musik trues af lukning.
I en tid hvor alle taler om betydningen af IT i almindelighed, og hvor der bygges bro mellem kunst og teknologi trues Danmarks eneste center for elektronisk musik nu af lukning. Statens Musikråd, som indtil nu har dækket 90 % af DIEMs budget, har meddelt at de ikke længere ser sig i stand til at til at yde tilskud til institutionen. Siden etableringen i 1987 har DIEM ellers været et af flagskibene i aksen mellem kunst og teknologi. Konsekvensen af denne beslutning vil på kort sigt betyde lukning af DIEM.
Historisk fejltagelse og international bekymring
»Vi forstår fuldt ud den vanskelige situation Musikrådet er blevet bragt i som en konsekvens af den ændrede finanslov for 2002. Alligevel vækker Musikrådets beslutning dyb undren i DIEMs bestyrelse. Vi mener at Musikrådet er i færd med at begå intet mindre end en historisk fejltagelse«, siger DIEMs direktør Wayne Siegel. Også internationalt vækker beslutningen bekymring. Den ankerkendte komponist Paul Lansky, professor i elektroakustisk musik på Princeton University siger: »DIEM er en højst professionel organisation i verdensklassen. Jeg håber, at der kan findes en måde at opretholde DIEMs bevilling på. Jeg taler også for mange af mine kollegaer når jeg siger, at vi alle vil være fattigere uden DIEM.«
Veteranen og væktslaget
En af veteranerne indenfor den elektroniske musik i Danmark, komponisten Fuzzy siger det ligeud: »Jeg er chokeret. At nedlægge Diem, som er en af Danmarks mest velfungerende og overalt i verden anerkendte Musikinstitutioner, er ikke at
skære i fedtlaget men at suge marven ud af knoglerne på en hel gren af dansk musikliv.« Og fra vækstlaget er bekymringen ikke mindre: » DIEM er om nogen den institution der fremover har mulighed for at opsamle og videreformidle den myriaderigdom af nyskabelser i det digitale felt som vi ser i disse år, ved at komme såvel det akademiske miljø som det nye vækstlag af helt unge electronica-drenge i møde«, siger Txture, alias Jakob Weigand Goetz.
Fra avantgarde til electronica
DIEM, Dansk Institut for Elektroakustisk Msuik har til huse i Musikhuset i Århus. DIEM er en selvejende institution, hvis formål det er at forbedre vilkårene for produktion, undervisning, forskning og opførelse af elektronisk musik i Danmark. Siden DIEM blev startet i 1987, på initiativ af Statens Musikråd, er der blevet satset præcist i bredden og DIEMs 2 studier har været åbne for komponister inden for alle genrer af elektronisk musik, fra avantgarde til electronica. Gennem de sidste år har DIEM bla. udviklet koncertserien »Biograf for Øret«, som netop kører i Filmhuset i København og Øst for Paradis i Århus, samt MIX den internationale festival for elektronisk festival, som var tænkt til at løbe af stablen igen til sommer.
Fra førerposition til bagerste felt
DIEMs forskningsprojekt Digital Dance, hvor lyden skabes af danserne og deres bevægelser, har været præsenteret ved gæstespil i bla. New York og Beijing. I september 1994 var DIEM vært ved den store 19. Internationale Computer Music Conference ICMC'94, hvor førende komponister og forskere fra hele verden mødtes i fem dage i Århus. »Elektroakustisk musik er et område i stor vækst, hvis betydning fortsat vil vokse i fremtidens musiklandskab. Danmark vil stå tilbage som et af de få vesteuropæiske lande uden et center for elektroakustisk musik«, siger Wayne Siegel, og han pointerer: »Lukningen af DIEM vil med andre ord bringe Danmark direkte fra en international førerposition til bagerste felt inden for en af fremtidens vigtigste områder af musik.«
For yderligere oplysninger kontakt DIEMs direktør Wayne Siegel på mobil 21768474, eller DIEMs administrator Hans Sydow på 26841267.
Med venlig hilsen
DIEM
Musikhuset
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Tel: +45 8940 9140
Fax: +45 8940 9130
diem@diem.dk
http://www.diem.dk
I disse dage modtager Statens Musikråd talrige støtteerklæringer til fordel for DIEM fra førende institutioner og personligheder fra hele verden. Her er blot et lille udpluk af dem som DIEM har modtaget i kopi:
³Vi skriver for at understrege hvor chokerede vi vil være her på IRCAM, hvis De vælger at bortskære tilskuddet til DIEM som et resultat af den danske regerings nedskæring af kulturmidler med 15%. At bortskære støtte til DIEM vil især være ubegribeligt netop nu, hvor DIEM har opbygget et fremragende internationalt renomé takket være afholdelse af den bedste konference for computermusik nogen sinde i 1994 og takket være højt estimerede projekter relateret til interkativ dans og musik. Vi vil indtrængende bede Statens Musikråd om ikke at lukke DIEM efter 15 års succes.²
Vincent Puig
Direktør for marketing og kommunikation
IRCAM, Paris
² DIEM er en højst professionel organisation i verdensklassen. Jeg håber, at der kan findes en måde at opretholde DIEMs bevilling på. Jeg taler også for mange af mine kollegaer når jeg siger, at vi alle vil være fattigere uden DIEM.²
Paul Lansky, komponist
Professor i musik, Princeton University, New Jersey, USA
²Jeg mener at det er regeringens pligt at rette blikket mod fremtiden, også når det gælder kunst. I den anledning er fremragende organisationer som DIEM helt afgørende når det gælder at være på forkant med udforskningen af lyd. Institutioner som DIEM er flagskibe, ikke kun i deres egne lande men på verdensplan.²
Jonty Harrison, komponist
Professor i komposition og elektroakustisk musik
University of Birmingham, UK
³Sidste vinter var CRM vært for et møde mellem euopæiske computermusik-institutioner. En lang række computermusikcentre deltog og DIEM blev af mange deltagere nævnt som en modelinstitution. Det vil skade hele det internationale fælleskab inden for computermusik at miste en af de førende institutioner på området, en institutution som gennem de sidste 15 år har arbejdet for udviklingen af musik, forskning og vor tids kultur. Jeg og CRMs stab beder jer om at undgå et sådant dramatisk tab.²
Laura Bianchini, direktør
Centro Ricerche Musicali, Rom
"Som chef for EMS (Elektroakustisk Musik i Sverige) i Stockholm , siden 1965 center for den elektroakustiske musik i Sverige, ved jeg hvilken betydning DIEM har haft og stadig har i det danske musikliv. DIEM er det nav, omkring hvilket den elektroakustiske musik drejer, og vores kontakt har været tæt og levende. Jeg tør ikke engang tænke på hvilke konsekvenser det ville kunne få for kunstmusikken i Dnmark, og det øvrige Norden, hvis DIEM forsvandt."
Ulf Stenberg, studiochef
EMS, Stockholm
²Ved at bortskære tilskud til DIEM vil Danmark miste et essentielt kontaktpunkt for elektronisk musik og nedbryde den viden inden for dette område som er nødvendigt for at opretholde Danmarks position inden for samtidsmusik. En organisation som DIEM kan ikke eksistere uden opbakning fra regeringen eller Statens Musikråd.²
Henk Heuvelmans, direktør
Stiftelsen Gaudeaumus, Amsterdam
torsdag, februar 21, 2002
Så har jeg lagt mit første indlæg på i Supertankeren - en virtuel tænketank hos web-tidsskriftet Bitconomy.
De har tilsyneladende ikke åbnet for offentlig adgang endnu, så læs den her i stedet:
Se - I skriver jo sjovt nok at FDB lurepasser på e-handel. Men det passer ikke! For et par uger siden skrev jeg en artikel med overskriften ”FDB’s ukendte e-succes”. For sån’ én har de nemlig.
Her er et uddrag af artiklen, der viser at succesrig e-handel går ud på, at spillerne fra den gamle økonomi integrerer ”e” i deres eksisterende koncept. Og at ”firstmover” ikke altid er ”firstprover”:
De lokale Dagli’ Brugser stanger ægte tæpper, luksuscognac og årgangsvine til 600 kr. flasken over disken til kunder, der har bestilt varerne på fdb.dk Sidste år præsterede deres e-butik 175 procents vækst, hvilket gør den til den hurtigst voksende butik i FDB’s system af brugsforeninger. Den er ikke en selvstændig butik, men et ekstra lag, som er blevet integreret i FDB’s eksisterende forretningsgange.
FDB har overvundet to af de mest væsentlige barrierer indenfor e-handel; sikkerhed omkring betaling og mulighed for at returnere varen.
Når man har bestilt sit ægte tæppe, kan man afhente det nede i sin lokale brugs, uanset hvor lille den må være. Her lægger man også betalingen i form af Dankort eller kontanter. Og hvis man er utilfreds går man bare tilbage til sin brugsuddeler med varen. FDB har gjort et bredt og dybt sortiment tilgængeligt for kunderne i de 400 mindste butikker, som ikke har plads eller de rette omgivelser til at sælge et ægte tæppe.
FDB’s butiksnet omfatter 900 butikker spredt over hele landet, så ingen dansker bor mere end syv kilometer fra en brugsforening. Og så er åbningstiderne lange. Andre e-handelsbutikker er afhængige af posthusenes korte åbningstider, mens visse brugser sågar har åbent om søndagen.
For den enkelte brugsforening betyder netsalget en meromsætning. Kunden lægger betalingen i den brugs, hvor han vælger at hente sin vare. Det er også butikken, der stryger fortjenesten, så når en Dagli’ Brugs, der kun har dagligvarer på hylderne, pludselig kan sælge et sofahjørne til 7.000 kr., så har brugsuddeleren et indlysende incitament til at reklamere for netsiden overfor de lokale kunder. FDB har klar fordel i medlemskartoteket. I maj hvert år får de 1,4 millioner medlemmer udbetalt dividende. De modtager en check med posten og i maj 2001 var der også et tilbud om at tilmelde sig en e-mail service med medlemstilbud, særlige nettilbud og vintilbud. FDB vil ikke oplyse, hvor mange der har meldt sig, men eftersom to ansatte i netbutikken omsætter for det samme som non-foodafdelingen i en OBS, så har gennemslagskraften været enorm.
”I starten solgte vi videoer til 49,95 kr., men det var jo ikke hensigtsmæssigt i længden. Så kom vores vinfolk og ville sælge kvalitetsvin, som de ikke kan få plads til i butikkerne,” fortæller Henning N. Jensen frsa FDB Innovation. De første kasser røg for mellem 300 kr. og 500 kr.
”Det var o.k. Men nu har vi fundet ud af, at vi kan sælge 12 flasker for 7.000 kroner. Vi sælger ikke ret mange. Men det er en god forretning.”
Små partier, som FDB ellers aldrig har kunnet håndtere, ryger nu også ind i sortimentet. For eksempel et restparti på 23 kasser vin til 75 kroner flasken, der blev udsolgt fra klokken 19.00 fredag aften til lørdag formiddag. Eller et parti digitalkameraer så lille, at hver Kvikly-butik kun kunne have fået tre kameraer. De blev udsolgt på nettet fra fredag til lørdag.
”Før i tiden måtte vi sige nej til ekstraordinære leverandørtilbud. I dag kan vi sige ja til mindre partier og specialiteter for feinschmeckere, som vi kan markedsføre på nettet i små mængder. Kunderne får dermed noget, de aldrig har kunne få før,” siger Annette Falberg, FDB Innovation.
FDB har ikke færre end 100 indkøbere. Og de ægte tæpper er den hidtil største succes. Parfume til kvinder gik til gengæld ikke. Kunden vil mærke duften først. Næste skridt er køkkener og klik-selv-gulve til gør-det-selv-folket.
FDB siger, at de har brugt tiden til at kigge på omkostningssiden, hvor alle andre har kigget på markedsføring. De ville skabe bæredygtig internetøkonomi.
Omkostningerne fordeles ud på alle FDB’s butikker. De betaler et kontingent for baglandsfunktionerne. Det er et ekstra incitament for den enkelte brugsuddeler, at jo mere han gør for e-handlen desto mere får han ud af sit kontingent. Indtægten går nemlig ubeskåret til den brugs, hvor varen betales.
FDB’s kædeudvalg bestående af brugsuddelere selv har tilsluttet sig direktionens og bestyrelsens e-plan.
En anden fordel er, at når medlemmet ved bestillingen skal opgive sit medlemsnummer, så FDB via medlemskartoteket ved, hvem det er. Butikken kan ringe til kunden, hvis varen ikke bliver afhentet. Derfor undgår FDB ”Anders And-ordrer”.
FDB har undladt at satse på at sælge dagligvarer via nettet. Man vil gerne have kunderne ind i den fysiske butik, for FDB’s undersøgelser viser, at 75 procent af kunderne har mere med ud i kurven, end der stod på indkøbssedlen.
Eftersom pengene fra e-handlen går gennem kasseapparaterne ude i butikkerne, så har opgaven for innovationsafdelingen været at skabe en infrastruktur. I stedet for at udskille afdelingen i et datterselskab gik FDB den modsatte vej og integrerede den ind i koncernen.
Den teknologiske infrastruktur er bygget stort set uden hjælp udefra. Den består af en Microsoft-platform, som er koblet sammen med et mainframesystem af ældre dato. Og så er alle arbejdsgange automatiseret, så to ansatte kan klare det daglige arbejde lige fra salg til kundeservice på telefon og e-mail. Ved hver ordre afgår der en e-mail til henholdsvis kunde og butik, der oplyser alt om vare, kunde, levering og afhentning. Den automatiserede styring af lager og distribution betyder for eksempel også, at der popper et udsolgt skilt op på skærmen, så snart den sidste vare er klikket bort.
”Hvis ikke vi havde automatiseret det, så skulle vi være tyve mand her i afdelingen, men det var ikke økonomisk bæredygtigt. Vores tidlige beslutning om automatisering har hjulpet os til succes,” siger Henning N. Jensen.
Valget af én fælles platform har også gjort det muligt for FDB’s hifi- og elektronikkæde Merlin, at bruge infrastrukturen med nyt grafisk layout ovenpå. Henning N. Jensen peger på, at direktionens beslutning om én platform, var meget kritisk eftersom hver ny teknologisk platform nemt kan koste et tocifret millionbeløb.
De har tilsyneladende ikke åbnet for offentlig adgang endnu, så læs den her i stedet:
Se - I skriver jo sjovt nok at FDB lurepasser på e-handel. Men det passer ikke! For et par uger siden skrev jeg en artikel med overskriften ”FDB’s ukendte e-succes”. For sån’ én har de nemlig.
Her er et uddrag af artiklen, der viser at succesrig e-handel går ud på, at spillerne fra den gamle økonomi integrerer ”e” i deres eksisterende koncept. Og at ”firstmover” ikke altid er ”firstprover”:
De lokale Dagli’ Brugser stanger ægte tæpper, luksuscognac og årgangsvine til 600 kr. flasken over disken til kunder, der har bestilt varerne på fdb.dk Sidste år præsterede deres e-butik 175 procents vækst, hvilket gør den til den hurtigst voksende butik i FDB’s system af brugsforeninger. Den er ikke en selvstændig butik, men et ekstra lag, som er blevet integreret i FDB’s eksisterende forretningsgange.
FDB har overvundet to af de mest væsentlige barrierer indenfor e-handel; sikkerhed omkring betaling og mulighed for at returnere varen.
Når man har bestilt sit ægte tæppe, kan man afhente det nede i sin lokale brugs, uanset hvor lille den må være. Her lægger man også betalingen i form af Dankort eller kontanter. Og hvis man er utilfreds går man bare tilbage til sin brugsuddeler med varen. FDB har gjort et bredt og dybt sortiment tilgængeligt for kunderne i de 400 mindste butikker, som ikke har plads eller de rette omgivelser til at sælge et ægte tæppe.
FDB’s butiksnet omfatter 900 butikker spredt over hele landet, så ingen dansker bor mere end syv kilometer fra en brugsforening. Og så er åbningstiderne lange. Andre e-handelsbutikker er afhængige af posthusenes korte åbningstider, mens visse brugser sågar har åbent om søndagen.
For den enkelte brugsforening betyder netsalget en meromsætning. Kunden lægger betalingen i den brugs, hvor han vælger at hente sin vare. Det er også butikken, der stryger fortjenesten, så når en Dagli’ Brugs, der kun har dagligvarer på hylderne, pludselig kan sælge et sofahjørne til 7.000 kr., så har brugsuddeleren et indlysende incitament til at reklamere for netsiden overfor de lokale kunder. FDB har klar fordel i medlemskartoteket. I maj hvert år får de 1,4 millioner medlemmer udbetalt dividende. De modtager en check med posten og i maj 2001 var der også et tilbud om at tilmelde sig en e-mail service med medlemstilbud, særlige nettilbud og vintilbud. FDB vil ikke oplyse, hvor mange der har meldt sig, men eftersom to ansatte i netbutikken omsætter for det samme som non-foodafdelingen i en OBS, så har gennemslagskraften været enorm.
”I starten solgte vi videoer til 49,95 kr., men det var jo ikke hensigtsmæssigt i længden. Så kom vores vinfolk og ville sælge kvalitetsvin, som de ikke kan få plads til i butikkerne,” fortæller Henning N. Jensen frsa FDB Innovation. De første kasser røg for mellem 300 kr. og 500 kr.
”Det var o.k. Men nu har vi fundet ud af, at vi kan sælge 12 flasker for 7.000 kroner. Vi sælger ikke ret mange. Men det er en god forretning.”
Små partier, som FDB ellers aldrig har kunnet håndtere, ryger nu også ind i sortimentet. For eksempel et restparti på 23 kasser vin til 75 kroner flasken, der blev udsolgt fra klokken 19.00 fredag aften til lørdag formiddag. Eller et parti digitalkameraer så lille, at hver Kvikly-butik kun kunne have fået tre kameraer. De blev udsolgt på nettet fra fredag til lørdag.
”Før i tiden måtte vi sige nej til ekstraordinære leverandørtilbud. I dag kan vi sige ja til mindre partier og specialiteter for feinschmeckere, som vi kan markedsføre på nettet i små mængder. Kunderne får dermed noget, de aldrig har kunne få før,” siger Annette Falberg, FDB Innovation.
FDB har ikke færre end 100 indkøbere. Og de ægte tæpper er den hidtil største succes. Parfume til kvinder gik til gengæld ikke. Kunden vil mærke duften først. Næste skridt er køkkener og klik-selv-gulve til gør-det-selv-folket.
FDB siger, at de har brugt tiden til at kigge på omkostningssiden, hvor alle andre har kigget på markedsføring. De ville skabe bæredygtig internetøkonomi.
Omkostningerne fordeles ud på alle FDB’s butikker. De betaler et kontingent for baglandsfunktionerne. Det er et ekstra incitament for den enkelte brugsuddeler, at jo mere han gør for e-handlen desto mere får han ud af sit kontingent. Indtægten går nemlig ubeskåret til den brugs, hvor varen betales.
FDB’s kædeudvalg bestående af brugsuddelere selv har tilsluttet sig direktionens og bestyrelsens e-plan.
En anden fordel er, at når medlemmet ved bestillingen skal opgive sit medlemsnummer, så FDB via medlemskartoteket ved, hvem det er. Butikken kan ringe til kunden, hvis varen ikke bliver afhentet. Derfor undgår FDB ”Anders And-ordrer”.
FDB har undladt at satse på at sælge dagligvarer via nettet. Man vil gerne have kunderne ind i den fysiske butik, for FDB’s undersøgelser viser, at 75 procent af kunderne har mere med ud i kurven, end der stod på indkøbssedlen.
Eftersom pengene fra e-handlen går gennem kasseapparaterne ude i butikkerne, så har opgaven for innovationsafdelingen været at skabe en infrastruktur. I stedet for at udskille afdelingen i et datterselskab gik FDB den modsatte vej og integrerede den ind i koncernen.
Den teknologiske infrastruktur er bygget stort set uden hjælp udefra. Den består af en Microsoft-platform, som er koblet sammen med et mainframesystem af ældre dato. Og så er alle arbejdsgange automatiseret, så to ansatte kan klare det daglige arbejde lige fra salg til kundeservice på telefon og e-mail. Ved hver ordre afgår der en e-mail til henholdsvis kunde og butik, der oplyser alt om vare, kunde, levering og afhentning. Den automatiserede styring af lager og distribution betyder for eksempel også, at der popper et udsolgt skilt op på skærmen, så snart den sidste vare er klikket bort.
”Hvis ikke vi havde automatiseret det, så skulle vi være tyve mand her i afdelingen, men det var ikke økonomisk bæredygtigt. Vores tidlige beslutning om automatisering har hjulpet os til succes,” siger Henning N. Jensen.
Valget af én fælles platform har også gjort det muligt for FDB’s hifi- og elektronikkæde Merlin, at bruge infrastrukturen med nyt grafisk layout ovenpå. Henning N. Jensen peger på, at direktionens beslutning om én platform, var meget kritisk eftersom hver ny teknologisk platform nemt kan koste et tocifret millionbeløb.
onsdag, februar 20, 2002
tirsdag, februar 12, 2002
Åh - det jo en pest altid skulle opdatere sån' en weblog. Nå, men for at holde gryden i kog, så check denne videoreportage med RTmark (se forrige posting), som min forhenværende kollega Anders K. lavede i 1998 for Harddisken Color. Og hør mit interview med Ernst fra RTmark fra 1999, hvor han optræder som en ansat fra Lifescience virksomheden Novartis - sendt i Harddisken DR P1 d. 9.9.99 .
Abonner på:
Opslag (Atom)